Vores borgere skal have mulighed for at leve et så selvstændigt liv som muligt. Derfor arbejder vi med konkrete, individuelle mål, som understøtter deres kompetencer til at indgå i samfundets sociale relationer.
Disse mål udvikles i tæt samarbejde med den enkelte borger, som har reel indflydelse på indholdet. Vi opstiller mål efter SMART-modellen.
• at borgeren deltager og trives i bostedets fællesskaber og arrangementer.
• at dialogen og samarbejdet med de pårørende fastholdes.
• at en borger arbejder med stresshåndtering og mestring af uretfærdighedsfølelser, herunder hensigtsmæssige strategier f.eks. i forhold til vrede.
• at borgerens samarbejde med vejlederen fungerer.
• at borgeren bruger tilbuddets fællesområde.
Ligeså vel som borgeren altid har mulighed for at træne sine sociale kompetencer i fællesrum, så er det også muligt for borgeren at trække sig til sin egen lejlighed efter behov.
De overordnede mål om at træne borgerens sociale kompetencer og selvstændighed understøttes derfor af såvel den pædagogiske tilgang som de fysiske rammer.
Tranerne Sørupvej er et botilbud for borgere i alderen 18-40 år med en autisme diagnose.
Vi tilbyder en tryg og forudsigelig hverdag, hvor vi tager udgangspunkt i hver enkelt borger.